|
|
Lån  


 
Annonce:


Tagrens
Bølgeeternittaget renses med en speciel maskine godkendt af Arbejdstilsynet. Taget "højtryksspules", og denne form for højtryksspuling er tilladt, fordi maskinen er lukket, så asbestfibrene ikke bliver hvirvlet op i luften.

Desuden filtreres vandet fra tagrensningen, så rester fra taget ikke ledes ud i kloaksystemet, hvilket ikke må ske. Asbestrester og andet indhold fra det anvendte filter deponeres efter reglerne om asbestaffald.

Herefter gennemgås taget for revnede og ødelagte tagplader, som udskiftes, hvis det findes nødvendigt. Endelig behandles bølgeeternittaget mod alger, inden tagpladerne males to gange med den ønskede farve.

Det koster cirka 10.-20.000 kr. at få renset og malet taget på et almindeligt hus på ca. 140 m2.

Det er en god ting at fjerne mos og ujævnheder fra tagpladerne, behandle dem mod alger og male dem, da du på den måde sikrer en ren og glat overflade, som gør, at vand/fugt let glider af. Rensningen og behandlingen af taget modvirker alge- og mosdannelse, som i grelle tilfælde kan holde på fugten og på den måde skade taget.

De fleste, der får bølgeeternittaget renset og malet, gør det, for at det skal se pænere ud.

Generelt viser erfaringer, at tagmalernes arbejde er godt udført, og at tagene synes at holde sig pæne i en del år efter behandlingen.

Vær dog opmærksom på, at tagpladerne bliver tættere i strukturen af at blive malet, især ved visse type malinger. Når taget er malet, kan den fugt eller damp, der eventuelt dannes på indersiden af pladerne, have sværere ved at komme ud. Derfor skal du sikre god udluftning af loftrummet bag ved tagpladerne, hvis du får dem malet.









Kategorier på sider:

Pas p asbest ved tagrensning Gr det selv tagrens Gr det selv V&lig;rktøj Byggemarked Tmning af tagrender Rens selv tag med hnden Tagsten Byggeri Grnt tag Hvordan ved du om der er asbest i taget1111 Eternit Hjtryksrenser Kampagnetilbud Tagrender Strtag Hvornr skal du lave en tagrensning1111 Tagrensning Tagrende Hvordan fjernes mos p taget1111 Bolig ting Tilbud Tagrens


 Du er her: Tagrensning - Netannoncer Tagrensning -